Genoptræning
Genoptræning
Styrketræning af hestene
I både tilridning og generel daglig træning af hestene på Raunsbjerggaard lægger vi stor vægt på at hestene er veltrænet. Det ord for os betyder sundt trænet. Vi bruger forskellige træningmetoder, her her Krafla igang med sidebevægelser over cavalettis for at styrke sin lænd, mave, skulder samt træne koordinering.
Kig selv på din hests muskler, både når den arbejder og står stille.
Styrketræning af heste
Tilbagetrædninger også med stor fordel kan laves over cavalettis, hvis hesten går over rigtigt, er det styrke træning af lænden som til samling før f.eks. tølt, og det kan forbedre galoppen.
Styrketræning af heste
Bakketræning kan også udføres baglæns, det styrker på samme måde som baglæns over cavalettis (hvis hesten gør det rigtigt. Denne metode kan med fordel også udføres når man rider i naturen, f.eks. som øvelse til samling. /Rikke
 
 

Inspiration fra Raunsbjerggaard

Her på siden kan du finde inspiration inden for træning, management og sygdomsforebyggelse hos heste.
Længere nede her på siden, finder du gamle nyheder.
Træning - øv det er mørkt og vådt!
I det lange efterår, har vi trænet hestene rigtig meget i vores rotunde. Den er tør og under tag, og så kan man tænde lyset så der kan nåes flere heste.

Vi bruger vores cavalettis nærmest hver gang vi longerer. Nogen gange kun til div øvelser, men også til galop og spring træning. Vi kan træne mange smidigheds øvelser bare i skridt i rotunden. Hvis man longerer ofte, bør man være opmærksom på ikke at belaste hestens led, ved at det går i høj fart rundt på ikke så stor volte.

Dette er Krafla. I efteråret 2016 startede vi hende op igen efter 3 års pause. I genoptræningen lagde vi stor vægt på at træne hendes ryg muskler. Det gjorde (og gør stadig) vi ved hjælp af Hilary Clayton´s pricipper, både med stående øvelser og equiband samt ved forskelligt brug af cavalettis. Her bliver hun ført over cavalettis sidelæns for at styrke hendes lænd og skuldrer. På andre billeder her bliver hun longeret over en stejl lille vold, for at styrke både ryg, mave og ben.
Genoptræning af hest

Træn med klokker

Hvordan virker klokker?

Man ser ofte at islandske heste der går konkurrence har klokker på, men hvad gør klokkerne for hesten?

Kort og godt så får de hesten til at løfte/strække og måske svinge benet mere.
Det kommer an på hvilken slags klokker hesten får på, samt hvordan hestens bevægelsesmønster i forevejen er.
For at hesten kan løfte sit forben, må den aktivere ryg samt mave muskler - prøv selv at strække din arm frem, med kaffekoppen i hånden, og løft op og ned - Ja, man kan godt løfte klokker og kaffekopper uden brug af mave og ryg muskler, men med meget fart og med tung sko og mange gange, så slider det dårligt på kroppen. 
Der er altså også nogen heste der kun løfter benet højere og altså ikke bruger sig igennem kroppen, som jo altså er det der er det ønskværdige. De heste man ser til DM/NM/VM mm som ofte slår sig i albuene, gør det typisk pga dette uhensigtsmæssige bevægelsesmønster, de bruger sig altså ikke optimalt igennem kroppen, de formår ikke at bære sig korrekt over lænden og altså strække forbenet frem samtidigt (+ at de nok har vel lange og tunge hove, dvs ret meget vægt). De slider altså med andre ord på få muskler, og lander typisk meget hårdt ned på forbenene og det giver en gevaldig belastning i led, sener og knogler.  
Andre heste ændrer nærmest slet ikke på bevægelsesmønstret, når de får klokker på, og det er typisk fordi de går på forparten, og måske er stive, og slet ikke ved hvordan de kan bruge deres krop.
Så det at bruge klokker, kan være rigtig godt til at få hesten til at bruge sin ryg, få mere svæv og sving - men det kræver sin træning, og nogle heste skal trænes til at bruge klokker, så det ikke bare bliver en ekstra belastning, der kan ende med at skade hesten måske langvarrigt. /Rikke
foling
Klar til føl
Forberedelsen til 2017 afkom har været i gang i et år! Om ca. 7 uger venter vi det første føl, da Hugsyn forventes at fole 18. maj. Vi vaccinerer mødrene med virus abort vaccine, det sker i 5. 7. og 9. måned af drægtigheden. Det har dog ikke kunnet lade sig gøre her i denne sæson pga. vaccinens restordre i 1,5 år. Den er nu til at få igen, og de kommende mødre er i gang med at blive vaccineret, efter eksperters anbefalinger. 
Fodring af de drægtige hopper på Raunsbjerggaard foregår med stor mængde god wrap, nogle får ad libitium. Desuden får de lucerne, roepillemos, havre, salvana mineraler og omega 3-6-9 olie. Så snart det er muligt kommer de på græs, og mindst en måned før foling.
Når der er ca 2 uger til forventet foling bliver hoppen vaccineret mod stivkrampe samt influenza, og hun får en noromectin ormekur.
Vi lader helst ikke en foling foregå uden opsyn, så der er sovning på/ved marken i kedeldragt når den tid nærmer sig, vi lader dem helst fole ude pga. der er et renere miljø og mere plads.
Overværer du en foling så er et godt råd at kigge på uret undervejs, så du rent faktisk ved hvor lang tid det har taget hvis der skulle blive behov for at ringe til dyrlægen.
Når så folingen er overstået venter nu en mindst lige så vigtig overvågning af moderen - at hele efterbyrden afgår inden 2 timer, og af føllet - at den får diget rigeligt med råmælk i løbet af de første 3-4 timer. - at der kommer afføring, og her er det en underarms længde følbæ vi er tilfredse med inden der er gået et par timer. - at føllet kommer af med urin ud af det rigtige åbning (ikke ud af navlen).
Vi glæder os ustyrligt meget til 2017 føllene, held og lykke der ude./Rikke

31.08.16:

Sommeren er ved at være slut. En god lang sommer, hvor vi har fået de føl vi håbede på. Smukke, skønne hingstebasser.  Dem kan man ikke få nok af, så vi vover pelsen igen og sendte i sommer vores tre smukke avlshopper afsted på hingstebesøg. 
Det har resulteret i at Vigdis nu er i fol med Spoliant Vom Lipperthof. Spoliant fik ved VM i 2013 en ret flot kåring, men har ikke så mange afkom - endnu. Så vi satser på en et efter ham til sommer.  Han har en kåring på 8,75, og blev altså den bedst kårede 6-årige hingst ved VM i Berlin i 2013 nogensinde. Med blandt andet 9.5 for pas og 9.0 for tölt. 

Smukke Aleiga har besøgt Skinfaxi fra Lysholm  og Hugsyn er i fol med Gumi fra Strandarhöfdi. Nu er alle tre hopper hjemme igen på gården, og det er vi glade for, så vi endnu engang kan nyde dem og ikke mindst deres tre skønne hingstebasser. De tre drenge har nu en skøn legestue i bedste selskab med Gullveig og hendes veninde Sif. Så er der mulighed for lidt opdragelse fra de erfarne tanter. 
 

Vi skylder også lige at forklare billedet ovenover. Det er Hjortur fra Raunsbjerggaard, som gjorde et rigtig godt indtryk til Blossi Stævnet. Sammen med Rikkes Matti, deltog han i 5. gang. 
Matti viste fantastisk pas og scorede en blå sløjfe med hjem i 5.2. Begge heste skal i ilden igen i weekenden til Dyrdilmyri-stævnet.


 

14.01.16:

Gæt en hest. 
Janne har fået denne træhest i julegave. Men hvem ligner den på en prik. 

I får svaret snart. Hold øje med vores hjemmeside. 

Og godt nytår. Vi glæder os til endnu flere gode timer i selskab med vores heste.
 

18.12.15:

ALLE ønskes en glædelig jul og et super godt nytår - 2016.

Og hestene. De skal naturligvis også have en julegave. En ormekur. De skal jo også vide, det er jul. 
 

07.12.15:

Glædeligt jul til alle. 

Vi har jo været hårdt ramt af sne og vand i slutningen af november. Tilgengæld kan vi glæde os over, at Rundbue-hallen er ved at få lidt nyt liv. Vi er næsten færdig med at lappe taget. Samtidig er en løsdrift i hallen ved at være på trapperne. Denne løsdrift vil være specielt god til de heste, der har luftvejsproblemer. Så det glæder vi os til. 

 

24.04:15:

Født den 27. marts. / søde, skønne hunde hvalpe. Mor Amanda er jo en dejlig blanding af mops og shih tzu. Far er yorkshireterrie.

 

20.03:15:

Vi har flere gode, skønne heste til salg. Ring til os.

16.03:15:

Billedet af lille skønne Oskadis med sin mor Ársol er mange måneder gammelt. Siden har vi måtte sige farvel til Ársol, der desværre var for medtaget efter sygdom. Heldigvis stortrives Oskadis og snart får hun en lille legekammerat, når Áleiga foler. Áleiga er dejlig rund og vi glæder os til endnu et føl på matriklen. Intet er mere livsgivende.

Og, ja, vi elsker små dyrebørn. Så meget, at vores hund Amanda snart får et par hvalpe eller tre. Vi kan næsten ikke vente.

Vi har heller ikke ligget på den lade side. Vi har brugt en god portion tid på at uddanne os selv. Både Jens og Janne er nu uddannet TIH dommer og instruktør på højeste niveau.

TiH eller Tölt in Harmony er en ny disciplin som er ved at vinde frem. Du kan læse mere på DIs hjemmeside - www.islandshest.dk/seminar-om-tolt-harmony/

30.01:15:

Vi glæder os til fremtiden og ikke mindst til at se hvordan vores avl udvikler sig. Forrest på billedet ses Oskadis fra Raunsbjerggaard, som er et halvt år gammel. 

27.11:14:

Vi nærmer os julemåneden. Lad os bruge tiden på at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Billedet viser tydeligt fordelen ved mere end et føl på folden. Fælles-klø i stor stil. 

04.09:14:

Nu kan vinteren bare komme an og vi er klar til at træne hele vinteren. Træning giver svedige heste, men Mor K har nu strikket fire lækre uld-dækkener i islands fåreuld.

På billedet er det Hjortur, der viser et frem med rullekrave, som sikre at hestene også bliver tørre på halsen.

26.08:14:

Logisk grisekød sælges. Læs mere under Vi tilbyder. Eller klik på grisen på forsiden.

26.08:14:

Oskadis fra Raunsbjerggaard. Nysgerrig, smuk, langbenet og fuld af fart og selvtillid. Oskadis har fået en ven, og nyder livet på folden med mor, legekammerat og legekammeratens mor.

14.07:14:

16-17 dage før termin, præcis to måneder efter Sigga folede. Fin hoppe, som har regnen at se frem til, men hun har allerede oplevet der der er værre, såsom mors medicin.
Hun havde travlt med at komme ud og prøvede med tre hove, men med hjælp kom hun rigtigt ud. Arsol er meget glad for hende :-) og vi er MEGET glade.

15.05:14:

Vi har helt glemt at introducerer jer for gårdens nyeste medlemmer. Fire heldige svin. Købt hos en svinebonde, hvor de levede som de fleste svin gør i Danmark. Nu får de en fantastisk sommer på Raunsbjerggaard, indtil de ca er 100 kilo tunge og skal slagtes.

12.03:14: Der sker mirakler hele tiden. Nu er der sket et mirakel hos os! Arsól har overlevet en meget alvorlig bughule infektion, og indtil videre har hendes foster også overlevet! Infektionen var så voldsom at ingen på Hospitalet havde set noget så slemt. De mener nu at Arsól må være lavet af stål! Nu krydser vi så bare fingre for at hendes foster bliver til et leve dygtigt smukt super føl som vi kan få at se når hun skal fole 1. august. Ingen ved hvad infektionen var eller hvad den kom af, vi krydser de andre fingre for at hun ikke får det igen, eller får mén af den slemme sygdom hun var igennem.

10.04:14:  

Dejligt med forår! Hestene fælder og det er længere lyst, så man kan ride om aftenen.

Freyja, som er Matti, Midas og Sigga´s søster, skal hjem til sin nye ejer Anne Meyerhoff på Fyn sidst på måneden. Hun kom i februar da hun skal rides op og have styr på sin tølt og sådan generelt have genopfrisket noget efter hun var i tilridning for nogle år siden.

Anne har i mange år haft Rikkes første føl (det første føl Rikke selv avlede på hoppen Gullveig Rikke også med stor succes red konkurrencer på engang) Det føl hedder Aleiga og er nu 17 år, og hende får Rikke nu tilbage igen, som betaling fra Anne mod at ha´ haft Freyja. Aleiga skal til hingst sidst i april, og efter meget snak og tanker frem og tilbage har vi valgt fantastiske Alfasteinn til Aleiga. Valget faldt på ham pga. af hans fantastiske afkom men også for tryghedens skyld, vi ved at Aleiga bliver passet meget godt på hos Jens og Dorte. Efter sidste års hændelse er vi blevet meget forsigtige og vi tør næsten ikke sende heste ud af huset mere, Aleiga er den eneste vi sender til hingst i år, så vi håber på det bedste så vi forhåbentlig får en bror eller søster til Hjörtur næste år.

 

29.01:14: Så er Nattfari (Efter Hrafnkatla og Asathor) blevet kastreret. Vi valgte at få ham i fuld narkose, så kirurgen kunne udføre en lukket katration. Denne form for kastration giver nemlig halvt så mange komplikationer som f.eks. generende arvæv der senere skal fjernes i fuld narkose, end ved alm kastration hvor hesten står op, og operations såret ikke lukkes men selv skal hele.

09.01:14: Vores moderløse føl Midas har fået en ny legekammerat. Teitur kom sidst på året, og planen er at de to skal på sommergræs sammen til foråret, hvor Náttfari også skal med.

12.12:13: Julen og årets sidste dag nærmer sig. Alle ønskes en glædelig jul og et godt nytår. Pas på hinanden.

01.11:13: Efteråret har ramt os - også i den grad efter stormen i mandags, som blev skyldig i flere væltede stolper og træer. Billedet her er taget for en måned siden og viser et lille bitte udsnit af nogle af de mange lækre blommer, der omkranser gårdens folde.

28.08:13: Skønne, store, smukke Hjörtur har for første gang haft rytter på. - Og selvom han tydeligvis på billedet følger med i det uvante, så gik det selvfølgelig uden problemer.

 Hjörtur er en 4 års vallak efter Álfasteinn fra Selfossi og Isold fra Rue (kåret total 7.76), mm: Nunna fra Marstal, mf: Gassi fra Vorsabæ.

20.08:13: En sørgelig historie, hvor vores føl mistede sin mor på en ufattelig tragisk måde, men med hjælp fra fantastiske søde mennesker har Midas fået en erstatnings-mor Dimma, en bror Toti og en tante Sigga.

Kong Midas fra Raunsbjerggaard efter Tigull fra Kleiva og skønne Svarta-Perla. På billedet ses Midas' nye familie (på nær Sigga), som nu bor på Raunsbjerggaard.

10:06:13: Et af de nyeste medlemmer af Krarup Nielsen-klanen. Amanda. Den skønneste blandings-hvalp, der har indtaget alles hjerter med storm.
Desværre fandt vi Vanilla drunknet i en af vores søer, men heldigvis har Amanda trøstet os med sin blotte tilstedeværelse.

28:05:13: Søndag morgen. Lidt over fire, kom denne store kraftfulde hingstebasse til verden. Han er efter Tigull fra Kleiva og Svarta-Perla fra Nyjabæ, som er efter Orri fra Pufu, Så rigtig gode gener.
 

05:05:13: Jubii. Nu er det endelig blevet forår. Vi har allerede været til vores første stævne - Bededagsstævnet i Herning, hvor Matti og Rikke viste RIGTIG gode takter. Men han laver stadig for mange fejl - bla et bukkespring i firgang-udtagelsen. Det trækker ned. Næste weekend gælder det femgang, gædingakeppni og elitestævne. Janne og Ørn havde en god oplevelse og glæder sig også til næste weekend.

04:05:13: Vi får færre og færre heste. Skønne Kyndill fra Rue er solgt, men vi har stadig få heste til salg. Se under heste til salg.

04:05:13: Den sødeste lille mops, Vanilla er efter tre måneders uvished fundet. Druknet i en af vores søer. Nu er hun begravet ved søen, og der er blevet plantet et kastanjetræ på graven. Vi savner den dejlige lille hund, men heldigvis har vi fået verdens bedste erstatning - Amanda (kaldet Mandag eller tirsdag). En fantastisk lille blandingshund, der allerede har været med til sit første hestestævne.
 

31:03:13: Rigtig god påske. Det er tid til at gøre status over hestesamlingen her på gården. Selvom vi har skåret ned på antallet af heste, så får vi flere og flere pensionære. Pt. har vi 14 pensionær-heste opstaldet. Det har betydet, at vi har forbedret forholdende - ikke bare får os selv, men også for de mange hestefolk, der dagligt besøger vores stalde. 
Vi har lavet en særskilt afdeling til vores pensionære, hvor de både har sadel- og opsadlingsrum. Det mangler stadig de sidste, for at blive helt perfekt.  
 

30:03:13: Raunsbjerggaard støtter DI-S´s Landsholdets Venner. En nystartet forening,hvor formål er at finde midler og sponsorer til støtte for det danske landshold.
læs mere http://www.di-islandsholdsvenner.dk/
 

30:03:13: Hele vinteren har Jens og engang imellem også August været i fuld gang med ombygningen af gårdens lejlighed.

30:03:13: Susanne Sørensen - en af vores tidligere pensionære, og ikke mindst gode veninde har fået job på Sjælland, så nu er hendes heste flytte til raunsbjerggaard. Desværre måtte hun sidste år sige farvel og tak til ridehesten, hun i sin tid købte af os på fyn, Hrafn. Mæt af dage sagde Susanne og Rasmus farvel til en skøn hest. Heldigvis har hun stadig de to andre heste hun i sin tid har købt af os - og nu er de tilbage på gården.

30:03:13: I nat går vi over til sommertid. Foråret er på vej, selvom sneen endnu ikke har sluppet sit tag. Vi har været igennem nogle kolde, frostglatte måneder med brodder og mørke det meste af døgnet, dog med nogle gode oplevelser og desværre også med mindre gode oplevelser.
Den 7. februar sidst på eftermiddagen forsvandt vores Mops, Vanilla. pist væk. Vi har ledt alle tænkelig steder og har naturligvis efterlyst hende. Men desværre. Der blev helt stille, da Vanilla forsvandt, for stille synes vi. Så dagen efter Rikkes fødselsdag blev vores liv og dagligdag beriget med denne skønneste lille blandingshund - Amanda.

03:01:13: GODT NYTÅR. Vi glæder os til endnu et år på Raunsbjerggard med gode oplevelse sammen med vores skønne heste og med hinanden.

05:12:12: GLÆDELIG JUL. Sneen har lagt sig som et hvidt dække over marker og veje. Det er smukt, men koldt og hestene kan have svært ved at få ordentlig fodfaste når der rides ud. Heldigvis kan ridehuset bruges, og snart er ridebanen renoveret. Dette billede er dog ikke fra i år, men hyggeligt ser det ud. Billedet er taget af vores allesammens smed, Matilde Bøgh.
 

05:12:12: Vi er venner. Vores stutteri, Raunsbjerggaard støtter op om den nye økonomiske støttegruppe for vores landshold. Se mere på di-islandsholdsvenner.dk.

27:10:12: Det her er Hvidben. En lille skøn vallak, som Rikke en dag for et halvt år siden fik med hjem fra et stævne hos Bo og Maja Hansen. Et par uønskede afsidninger, masser af tålmodighed og tid - og i dag en dejlig tillidsfuld, men dog fortsat skeptisk lille hest, som Rikke er rigtig, rigtig glad for.

27:10:12: Naturen når den er allersmukkest.  

05:10:12: Efteråret har ramt os med alle sine smukke nuancer og fantastiske ridevejr (når det ikke regner). Stævnesæsonen sluttede vi af i Hundested hvor vi deltog i Boblestævnet. Gamle ryttere på unge heste, unge ryttere på gamle heste. Janne og Kyndill kom i 2 finaler, men valgte kun at ride den ene. Signes unge Arsól, barnebarn af vores gamle hest Blekking og Hrynjandi var for anden gang med i byen, og det blev til en enkelt finale i T.8. Rikke og sine to skønne heste deltog i de sværeste klasser, men viste alle tre en rigtig god figur.  

06:06:12: Juni måned blev sat i gang på den mest fantastiske måde, da vores store smukke hoppe Hrafnkatla fra Raunsbjerggaard fødte en lækker sort hingstebasse. Dog måtte den lille tapre fyr og hans utrolige mor en tur på KVL LIFE, da han havde svært ved at tisse. Men heldigvis var intet galt, og nu er han hjemme igen, hvor han nyder det høje græs. Mon ikke han skal hedde Nattfari.

Islandsk hest til salg konkurrenceIslandsk hest til salg konkurrence

06:06:12: Vi må også hellere lige præsentere Jannes nyeste hoppe. Sigga fra Sofiendal - søster til Rikkes Matti. Kæmpe stor hoppe på 3 år.

13:03:12: Foråret nærmer sig. Vi glæder os.  - til de kommende stævner, til de kommende føl, til at sælge endnu flere heste, til at ride skønne ture i skoven og til at træne vores fantastiske heste.

Islandsk hest til salg konkurrence

28:10:11: Der er kommet to nye pensionær heste til Raunsbjerggards folde - Embla og Fenja, mor og datter. De ejes af Kirsten som jo er flyttet ind i den lækre lejlighed i hovedhuset. Velkommen til jer alle.

Islandsk hest til salg konkurrence

28:10:11: Her har vi Hrafnkatla fra Raunsbjerggaard efter Asapor. I sommer besøgte hun Glymur fra
Saudarkroki. Han er kåret som firgænger med en total på 8.39. Hrafnkatla er netop blevet håndprøvet og hun er 3 måneder henne. Det glæder vi os rigtig meget til.

Islandsk hest til salg konkurrence

05.09.11: Seyla er solgt. Vi lægger et stort arbejde i vores heste, og får derfor naturligvis et helt særligt forhold til dem. Derfor bliver vi selvfølgelig meget glade, stolte og rørte, når vi sælger en hest, som købere fuldstændigt taber deres hjerte til. Sådan er det med Seyla. Vi kommer til at savne den skønne sorte hoppe. Hun er solgt til Nordsjælland.

Islandsk hest til salg konkurrence

11.07.11: Siden sidst. Der er sket rigtig, rigtig meget. Vi har deltaget i en del stævner i løbet af foråret og sommeren.
Senest blev Rikke og Kyndill nummer 2. i 4.3 til det Sjællandske mesterskaber - Pinsestævnet på Nørregård. - Det blev bl. a fejret med et super Tölt forsidebillede. Billedet ovenover er fra finalen i 4.3 og er taget af Matilde - voers super gode smed og "hof"-fotograf.

Så har vi også fejret Janne med en surprise-60-års-fødselsdags-fest. Og, ja det er tit overraskelsesfesterne der bliver det sjoveste. Festen varede i hvertfald til MEGET sent, og Janne havde en fantastisk dag. Tusind tak for alle gaverne og ikke mindst for den gode stemning og den sjove, hyggelige fest¨.

17.04.11:  Info: Vi har skiftet bank og derfor naturligvis fået nyt kontonummer -  53770246487.

06.03.11:  Farvel til en meget betydningsfuld hoppe. I denne uge fik vi beskeden om at Nunna fra Marstal er blevet aflivet. "Nonnen" har uden tvivl haft stor betydning for vores avl, siden vi købte hende i 90´erne. Desværre blev Nonnen aldrig kåret pga en skade, men har helt sikkert vist sit værd som avlshoppe med flere afkom på de danske konkurrence-baner. Blandt andre DM-hestene Valtyr fra Rue efter Týr von Rappenhof og Naddi fra Rue efter Austri.
Afkom efter Nunna har aldrig været svære at sælge, men heldigvis har vi stadig smukke Seyla fra Rue og Vordis fra Rue som vi venter os meget af. 
De sidste par år af Nunnas liv var hun ejet af Ann-Christine på fyn.
 

29.01.11: Det går rigtigt stærkt for vores hestesalg. Isold og Orka er blevet solgt til jylland.

Så hvis du også vil være den heldige ejer af en af vores heste, så har vi stadig enkelte gode rideheste eller talentfulde ungheste til salg. Se mere under heste til salg.

28.01.11: Vi er meldt til årets første stævne for vores vedkommende. Thors forårsstævne, et en-dags-stævne, som finder sted på Hedeland 9.april. Janne tager sin hoppe Hugsyn med hvor de skal deltage i T.3 og 4.2, her skal de dyste mod blandt andre Rikke og Seyla.

25.01.11: I weekenden sagde vi farvel til vores avlshoppe gennem mange år - Elding.

"Elle" er rejst sydpå, hvor hun er flyttet ind hos Pil - her skal hun forhåbentlig nyde sine sidste dage.

Elle har betydet rigtig rigtig meget for os. Siden Martin tog hende med hjem fra Island i begyndelsen af 90´erne har hun både deltaget i konkurrencer på højt plan sammen med Janne og givet os rigtig mange dejlige afkom. Elle vil blive savnet.

06.12.10: Julehygge på Raunsbjergaard lørdag den 12.dec kl 15.30 i Janne og Jens køkken. Glædelig jul til alle.

06.12.10:  Velkommen til nye pensionære. Herman, som pga sin race nu er gårdens højeste hest. Herman ejes af dyrlæge Mette, og er en meget sød og rar stor hest.

Også velkommen til Julies Röskur. Röskur er efter Ás fra lærkegården er født i 09.  

21.11.10: Priserne stiger på pension og træning af heste. Se under priser.  

30.10.10: Efteråret er klart en af de smukkeste årstider. I nat tager vi havemøblerne ind - eller siger farvel til sommertid og forbereder os på en fantastisk vinter. Jens har knoklet i de fleste af hans ledige timer og det har båret frugt - Stalden er ved at tage form. Gulvet er blevet hakket af, så højden i stalden opfylder de korrekte mål, så selv gårdens højeste hest - Ørn få plads i de fornemme gemakker. Vægge er blevet væltet, og nye vinduer er blevet lavet og ikke mindst er der blevet lavet nogle rigtig gode bokse, som vi nok skal få glæde af. Der vil blive lavet et rum til sadler og plads til at sadle op.
30.10.10: Vi kan byde velkommen til Sidsel og Fjalladis og snart også Julies hoppe Vaka.
04.10.10: Vi har nu deltaget i årets sidste stævne - for vores vedkommende i hvert fald - Boblestævnet på Katulabo. Rikke og Seyla (efter Nunna fra Marstal) red med stor succes direkte i A-finalen i T.1 - og B-finalen i 4.1. Seyla mangler stadig lidt fart i det frie tempo, men har efterhånden fået arbejdet sig frem til nogle rigtig flotte op-og-nedtagninger. Derudover havde Rikke sin unghest Jötunn fra Katulabo - også kendt som Maleren med og her blev det også til en finaleplads i 4.5.
Janne og Kyndill fra Rue (efter Nunna fra Marstal) blev nummer 2  i 4.3. Du kan læse meget mere om Kyndill under Heste til salg.
15.09.10: Geysir Masters er veloverstået,og vi havde to hyggelige dage i selskab med søde mennesker og dejlige heste. Rikke og Seyla gjorde en rigtig god figur i 4.1 og T.1, hvor de sikrede sig A-finale-pladser i begge discipliner. Desværre valgte Seyla at forlade banen før tid i T.1-finalen, men red sig til en 4.plads i 4.1.

Janne og Kyndill vandt i sikker stil 4.3. Smukke Kyndill viste flotte gangarter, læs mere om ham under salgsheste.
15.09.10: Der er blevet investeret i fremtiden. Rikke har købt en talentfuld vallak af stutteri Katulabo. Jötunn - eller Maleren som han efterhånden kun bliver kaldt på gården er efter Tinna fra Katulabo, kåret med 7.89 som firgænger og Vængur fra Auðsholtshjáleigu.


Derudover har Rikke indgået en aftale med Annette Guldstad om køb af Matti fra Sofiendal, som er helbror til Omi fra Sofiendal. Matti er efter Garri fra Reykjavik og en kåret hoppe. Matti har flotte, flotte gangarter og et fantastisk sind.
08.08.10:  Vi er i fuld gang med at opdatere salgslisten, hvor vi har flere gode, smukke heste til salg. Bla. Vórdis fra Rue, som ses på billedet nedenunder. Læs og se mere om vores salgsheste under Heste til salg - eller klik på billedet af Vórdis.
18.07.10:  Det er varmt, så Rikke og Seyla nyder en dukkert i Avnsø.
18.07.10: Janne har fået ny hest, som hun her sidder på for første gang hjemme på Raunsbjerggaard. Det var kærlighed ved første blik, da Janne mødte Hugsyn fra Katulabo for første gang. Hugsyn er kåret med 8.22 for bygning og 7.74 for rideegenskaber. Hun er efter Vængur frá Auðsholtshjáleigu. 
07.07.10: I juni måned var Jens og Janne i Canada for at undervise. Det blev et rigtig godt kursus for deltagerne, hvor flere havde rejst i mange mange timer for at høre hvad en af de bedste internationale dommere havde at sige. Derudover fik Janne og Jens også muligheden for at komme ud og se den smukke natur .. og bjørne. - så her er beviset (næsten) Jens kan godt stige til hest når det gælder. Billedet er dog taget under en pause.
03.07.10: Sommer og sol - wrappen er i hus, og hestene nyder at komme ud på græsset. På gården er vi i fuld gang med ombygningen af løsdriften på hoppefolden, så fodringen fremover bliver optimeret. Se billedet nedenunder. Taget i begyndelsen af byggeprojektet.
01.06.10: Så er det blevet sommer. Eller kalenderen mener det er blevet sommer, men det har vejret ikke helt set endnu.
Siden sidst har vi fået solgt endnu en hest. Smukke Ljoska fra Stald Bothildur er blevet solgt til fyn.

I weekenden tager Janne og Ørn til Fyens Mesterskaberne, hvor de skal deltage i T1 og 4.1. 
04.05.10: Bededagsstævnet blev som altid en rigtig god oplevelse for både heste og ryttere.
29.04.2010: Bededagsstævnet er i fuld gang. De unge heste, som Rikke og Janne har med får sig virkelig en på opleveren. Både Ljoska og Thor deltog i dag i 4.5, og står nu trætte på deres folde. Det er hårdt at være til stævne.

Seyla og Fagri-Örn præsterede henholdsvis 4.93 og 5.17 i 4.2. Især Fagri-Örn gjorde en god figur og endte på en delt 15.plads med mere end 40 deltagere.
April 2010: Efter en længere periode med stilstand på vores hjemmeside, har vi nu skiftet udbyder. Dermed kan vi byde velkommen til en hjemmeside, helt i vores ånd. Nem enkelt og let at gå til.
Siden er stadig under opbygning. Er der oplysninger du mangler, så tøv ikke med at kontakte os.
 
Forebyg sygdom
Sandkolik
Sandkolik!
Der findes mange gode råd i mod det, men sagen er at jeg igennem mit arbejde som Veterinærsygeplejerske på Universitetshospitalet ser mange kolik heste, og en del af dem har sand i tarmene - og det er ikke altid at vi kan redde disse heste, derfor:
På gården forebygger vi det ved at give ukogte gule hørfrø, eller som på billedet viser: kogte brune hørfrø eller loppefrøsskaller. Der er en del frem og tilbage, men vi er PT endt i de brune hørfrø. I starten må vi blande det godt i foderet, men hurtigt vil de meget gerne æde det. Vi giver typisk en kur på 3 dage 1 til 2 gange om måneden i de perioder hestene har tendens til at pille i jorden efter kort græs.
De får sand/jord i maven når de æder rødder, og så er det også hestens natur at slikke i jorden. Vi har derfor Salvana OK mineral (granulat) til fri afbenyttelse i en krybbe i hver fold (i løsdriftene), det tror vi gør at de vælger at slikke dér, i stedet for i jorden. Vi har brugt dette Salvana produkt i over 20 år. /Rikke
Raunsbjerggaard I/S - Raunsbjergvej 14 - 4330 Hvalsø - raunsbjerggaard@gmail.com - Kontonr. 5377-0246487 Mobile pay: 21473623
Lav din egen hjemmeside med mono.net