Træning:

Byggeklodser = tryghed og styrke
”Det der er vigtigt for mig i træning og undervisning er, at forstå hvordan, og hvorfor heste reagerer som de gør”, siger Janne Krarup Nielsen. ”I træningen er det vigtigt at grundridningen er ok. Hesten skal forstå simple ting, der bygges sammen, så den fysisk og psykisk bliver i stand til at udføre opgaverne. Det giver en stærk, smidig og smuk hest. Rytteren skal arbejde med sine gode og svage sider, sin balance og spændinger for at udvikle sig. Næsten alle heste kan blive bedre, og udvikles nærmest hele livet, men det samme gælder rytteren. Skynd dig langsomt uden at det bliver kedeligt. Vejen er byggeklodser trin for trin, der skaber rammerne for tryghed og styrke for hest og rytter. Der er intet, der faktisk er nyt i det, men der er forskellige metoder til forskellige tider og mennesker, der ønsker de samme resultater”, forklarer Janne. 

”Min indgang bygger på de klassiske principper, men jeg har altid været åben for nye tanker og brugbare metoder. Bruger meget tid på at fordybe mig i ny lærdom, og tager løbende på efteruddannelse”, siger Janne.

”Jeg har aldrig været så god til at ride en hest hurtigt op”, fortæller Rikke Krarup Nielsen. ”Det tager jo lang tid at bygge muskler op, og endnu længere tid, hvis der sidder muskler forkerte steder. Og ”min” måde at gøre det på, er ikke for de utålmodige, men det er efter min mening, for hesten, den mest holdbare og mindst belastende måde.

Når jeg underviser, og har heste i træning, er det små signaler og opgaver som rytteren/hesten skal øve. Enkelte ting, som kan bruges i mange øvelser. Men der er ofte flere måder at gøre tingene på, og i sidste ende synes jeg det handler om at være meget følsom. og meget hurtigt til at reagere, samt have styr på sin kropsbevidsthed. Jeg synes man skal være meget ydmyg over for hesten, men også meget konsekvent, på den gode måde. Og så synes jeg, at man skal gå meget op i om udstyret passer ordentligt til hesten. Nok pga. min uddannelse tænker jeg meget på, om hesten har det godt, både fysisk og psykisk. Og der går jeg ud fra hestens verden og forståelse”, fortæller Rikke. 

 
Raunsbjerggaard I/S - Raunsbjergvej 14 - 4330 Hvalsø - raunsbjerggaard@gmail.com - Kontonr. 5377-0246487 Mobile pay: 21473623
Lav din egen hjemmeside med mono.net