FOSS (forholdsvis ofte stillede spørgsmål)

Ved I egentlig noget om at dyrke jord?

Joh, det gør vi da …

Hvad?

Vi har deltaget i efterhånden adskillige kurser og seminarer hos for eksempel Friland, Skovvirke og Biomagine, læst bøger pg artikler og pamfletter og talt med fagfolk. Derudover har vi selv dyrket til eget brug gennem flere år. Men når nu du spørger, så vil vi da gerne vide meget mere. Det er en del af projektet. Vi vil udforske og lære.

Hvorfor dyrker I ikke bare al jorden selv? Hvorfor vil I være flere?

12,5 hektarer er mere end vi kan klare alene, og derudover har vi et stort ønske om at være sammen med ligesindede, som vi kan eksperimentere og udveksle erfaringer med. Al forskning viser at små landbrug giver markant større udbytte end store landbrug. Med et dusin jordbrugere på Raunsbjerggaard, har vi muligheden for at være flere små landbrug samlet under ét.

Hvordan vil I deles om jorden og gården? Er der en administrator eller leder?

Nej, gården skal fungere sociokratisk.